Følg os også på Facebook - Løbeklubben Kjellerup GF
Her kan du se ugentlige opdateringer og løberuter til træningsaftner |
|
Info-møde
Der er stadig masser af mennesker, der gerne vil løbe sammen med andre i en løbeklub. Men som også gerne lige vil være sikre på, hvad de nu løber ind i og ind til.
Det fik en flok potentielle løbere at vide forleden.
To håndfulde mødte op, da Kjellerup GFs løbeklub holdt info-møde i Mosaikken. Her mødte løberne nogle af de mennesker, der allerede motionerer flere gange om ugen i klubben.
Og her fik de noget at vide om, hvordan det foregår i klubben og hvor meget eller hvor lidt, der skal til for at være med.
Lene Nørtoft fra Kjellerup GFs løbeklub fortæller, at mødedeltagerne ikke var afskrækkede og møder op til den nye løbeskole, der begynder efter vinterferien. |
LØBEKLUBBEN Kjellerup GF
Løbeklubben er nystartet i januar 2008 og vi er glade for nu at have en klub, hvor vi kan dyrke vores fælles interesse LØB. Vi vil gerne have skabt en masse traditioner og erfaringer - det kan du som medlem være med til at sætte dit præg på !
Klubbens formål er, at få så mange i gang med motion som muligt, for at fremme folkesundheden, både fysisk og socialt. Vi vil øge interessen for motionsløb, så vi byder alle med interesse for løb velkommen - begyndere, motionister og konkurrenceløbere.
I klubben kan du, uanset niveau, forberede dig på deltagelse i løb, udveksle løbeerfaringer med andre og endelig: finde nogle gode løbemakkere, som passer til netop dit tempo og ambitionsniveau.
Løbeklubben er for ALLE, der har lyst til at komme i gang med at dyrke motion - det er for både kvinder og mænd, unge og ældre.
Der kræves ingen forudsætninger - kun gode løbesko
|
|
|